Pleje

En blomstereng skal plejes. Selv om engen ser vild og naturlig ud, er blomsterenge resultatet af det rette forarbejde, kultivering og pleje.
Det første vedligehold begynder faktisk lige efter etablering. Her kan det være nødvendigt at luge det værste rodukrudt væk manuelt for ikke at det skal overtage hele arealet.
Hvis der kommer meget ukrudt kan det være en god idé, i hvert fald det første år, allerede at klippe arealet omkring Skt. Hans og så igen til efteråret når den efterfølgende sene blomstring er afblomstret. Dette gøres for at bekæmpe/stresse den uønskede vegetation og give bedre betingelser for især de blomstrende urter at klare sig.
Det afklippede materiale skal fjernes for ikke at tilføre mere næring til jorden, som kun vil være en fordel for netop den uønskede vegetation.
Men ellers skal man en gang om året, efter afblomstring om efteråret, klippe arealet ned til ca. 6-10 cm højde, fjerne det afklippede materiale. Man kan evt. lade det ligge i en 12-14 dage, så blomsterfrøene kan drysse af.
Vi kan tilbyde dig konkret vejledning om hvordan netop dit areal bedst plejes, da det kan variere alt efter hvor meget ukrudt der kommer, hvilken type jord du har og hvilke blomsterfrø du har sået.
For yderligere information og vejledning kontakt venligst én af vores lokale rådgivere